Fie er en del af resultatet af Rasmus`første parring.
Da jeg så hende, var jeg helt sikker på at den lille tæve, skulle hjem til os at bo.
Hun er som snydt ud af næsen på Rasmus og det er spændende at se at de forandre sig ens, med alderen. Nogle gange er det svært at kende forskel på dem.
Fie er en komplet lille tæve.Hun ved hvad hun vil, hvornår og har både brug for kontakt og for at være sig selv.
Hun er meget adræt og kan dukke op de mest utrolige steder med en lethed der imponerer, med et glimt i øjet der siger ; nå det troede du nok ikke på, hva`.
Hun ved hvordan hun får besnakket sig til nogle fordele, det være sig både ture, legetøj og godbidder. Der danses, der logres og der snakkes. Helt bevidst får hun lov til at udvikle nye måder at gøre opmærksom på, hvad hun vil. Det er spændende at se hvor mange forskellige kommunikationstegn hun udvikler ; kast med hoved i bestemt retning, lave bagholdsangreb, så man går i knæ, gå baglæns så man styre vejen etc..
Fie holder meget af at blive rost og gør meget ud af at opføre sig som der forventes. Hun fortæller gerne de andre hvordan det er, hvis de skulle ske at glemme det. Det sker samtidig med at hun holder øje med mig, så hun er sikker på at jeg anderkender hendes indsats efter fortjeneste. Hvis jeg underkender hende, kan man se at hun bliver så slukøret, så det er med at sørge for at undgå at hun føler det nødvendigt at irettesætte de andre, ved at tage dem i opløbet i de situationer hun finder uacceptabel.
Fie har også været med på mange udstillinger. Hun var den første som jeg trænede helt målbevidst med henblik på udstilling. I dag kan hun det i blinde uden snor, når vi træner i haven. Hun kender hver vink og elsker når vi tager et par runder. Hun kommer stadig med af og til, men det er svært når man har to tæver i samme klasse, så må man vælge. Nu bliver hun så snart senior, så kan jeg igen have begge tøser med.