Cairnlys Chang, lydende navnet Rasmus, er den af mine cairn, som satte hele processen med opdræt og udstilling i gang.
Vi blev opmuntret til at udstille ham, da han var i besiddelse af nogle rigtig gode kvaliteter.
Selvfølgelig bliver man beæret af at have en hund som folk der har forstand på de sager, sætter pris på, så vi drog af sted på vor første udstilling med ham.
Både med håb og hjertet oppe i halsen af nerver.
Kunne han leve op til forventningerne, eller var vi kun med denne ene gang.
Herren gav den på alle tangenter inde i ringen - a real showman står gentagne gange i hans kritikker i årene fremover- halløj her kommer jeg og jeg har det sjovt. Tja, det betød jo at han klarede sig ret pænt til debuten og vi turde vise ham frem igen.
Så sådan åbnede et nyt univers, kaldet hundeudstillinger, sig for mig.
Rasmus er husets legebarn. Da vi hentede ham, kørte han i fuld gear indtil halvtolv om aftenen, hvor han så lavede en splatterhund, dvs alle fire ben ud til siderne og så sov han som en sten på stedet, bang sådan, jeg troede han var besvimet.
Han har meget glæde ud af diverse legesager og sørger for at få os indraget i legen.
Han er den eneste af mine hunde som stadig kan gå uden snor og jeg så ved at han bliver lige hos mig. Dog praktisere jeg ikke at lade dem gå løs, for det første vil jeg gerne være sikker på at have mine hunde med hjem igen og der er jo rigeligt der kan friste. Derudover ved man heller aldrig hvad man møder på sin vej, der kan komme folk som er bange for hunde, så jeg foretrækker at holde mig på den sikre side.
Men mens de er hvalpe får de lov at gå løse, når jeg går med dem alene. Dette for at træne dem i at have focus på mig og at de skal følge trop.
Rasmus har været på rigtig mange udstillinger og klaret sig flot.
Selv i udlandet har vi været. Som nybegynder var det altså en lidt stor mundfuld at skulle rejse blandt så mange, til steder man var ukendt med, med en last der fylder temmelig meget og som man skulle passe godt på.
lige som med så meget andet var det jo et spørgsmål om tilvænning og i dag er det jo barnemad at rejse med hund. Derudover kan jeg også kun sige ; hurra for gps tidsalderen, det er en kæmpehjælp når man kører rundt i ukendt farvand.
Rasmus var min starthund på udstillinger og jeg har lært rigtig meget af ham. Han er super at udstille, han kan lide at være i ringen, taber aldrig humøret. Han kan for den skyld gå ind i ringen selv og udstille, hvis det skulle være, så garvet er han.
I dag kommer han meget sjældent med, kun når det er tæt på hjemmet. Han har nemlig bestemt sig for at det at køre bil er bleven en plage.
Han er far til et par kuld, som er faldet meget nydelige ud.
Selv i dag hvor han er bleven lidt ældre, agerer han som en unghund i sin fysik og sind. Han er meget muskuløs og kraftfuld og har et lyst sind.