 |
 |
|
 |
 |
Mccairn`s Stuka Sunny Boy
Olsen
|
|
|
|
Denne fasan, bar Olsen 3 kilometer hjem,for at vise den specielt til mig.Han lagde den ikke før jeg kom ud til ham.
|
|
|
Der er to hanner i huset; Cairnlys Chang og Mccairn`s Stuka Sunny Boy. Begge er fra 2001 og venner for livet. Ingen kampe her i huset, de giver plads til hinanden. Sunny Boy har aldrig brudt sig om at vimse rundt i en ring. Han er til skov, mus og spor. Dog har han været med nogle gange og har gjort en fin indsats,hvor han trods alt har nydt dagen, "når nu Lotte, syntes det skulle være sjovt".
Sunny Boy, herhjemme kendt som Olsen , er en ganske særlig sjæl, mild og letpåvirkelig. Han er noget ganske for sig, hvilket har givet anledning til at få kendskab til mange nye facetter inden for hundeverdenen, for mig. Som unghund interesserede mad ikke Olsen, ej heller legetøj. Jeg havde på fornemmelsen at han var lidt depressiv og ikke havde fundet sin rette hylde. Så nye veje måtte prøves, for at se om der var et paradis for ham et sted. Det var der  Vi kom med på en spordag, hvor vi gik kaninslæb. De lagde et lille kort spor til ham, eftersom det var første gang og hundene jo altid skal have en succes ud af det. Lige med et var Olsen en helt anden hund, selvsikker, halen strittende og så ellers bare derudad. Aldrig tror jeg at en hund er forsvundet så hurtigt ind mellem træerne, med en hale af folk der forsøgte at følge med. Jeg blev trukken godt og grundigt fremad, ind og ud mellem træstammer, "bare duk dig søster for grene", og så kom det store øjeblik, hvor Olsen nåede frem til kaninen. Han stod med et stort bredt grin over hele hovedet, og var en hund i live med hele krop og sjæl, han havde fundet det der gav mening for ham. Så var jeg solgt. Selvfølgelig skulle vi i gang med at dyrke spor og af hensyn til Olsen kunne det ikke gå hurtig nok, med at komme på et hold. Siden har vi haft mange gode timer i skovene til spor. Yderligere har det udviklet sig til at jeg er bleven spor træner hos DKK, Sabro. Olsen har bestået 3 timers schweissprøven to gange. Til gengæld kniber det med 20 timers prøven. Han har så meget overblik mener han, at han begynder at gå og kigge efter egern og fugle opppe i træerne, så sporet tabes. Sådan er hanner, lidt forårsagtige indimellem. Men de har det sjovt imens. Se mere om spor under siden ; hvor I bl.a kan læse om Olsen og mine oplevelser fra vores kursus på Kalø vildtforvaltning og schweisshundeforeningens årlige sommerseminare.
|
|
 |